Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Brænder du for at skabe glæde og tryghed ved bevægelse i vand eller på land?
Har du sans for pædagogik og let til smil? Trives du med glade gæster i alle aldre, og kan du med faglig viden og praktisk erfaring skabe et trygt og sjovt miljø, mens du tilpasser læringsstilen til den enkelte elev?
Kildeskov Svøm og Seniorsport, som er en del af Gentofte Kommunes Idrætsanlæg søger vikarer til afløsning ved ferie og sygdom.
Du har erfaring og uddannelse inden for undervisning i vand eller på land, og kan undervise i enten svømning for børn, voksne og seniorer, babysvøm, Aqua-jogging, vandgymnastik eller i gymnastik og motion for seniorer på land.
Der vil for de rette kandidater være mulighed for at kombinere jobbet med vikaransættelse som livredder eller assistent i Kildeskovshallens billetsalg hvis dette har interesse.
Du vil opleve en smuk hal som hvert år besøges af mere end 500.000 gæster, hvilket gør jobbet som underviser både varierende og dynamisk. Du er derfor proaktivt og initiativrig, og det falder dig naturligt at træffe beslutninger når dagligdagen udfordrer, samt at vise forståelse for elevernes forskellige behov og forudsætninger i alle dine handlinger.
Du bliver en del af et stærkt team af undervisere, som fra dag ét vil hjælpe og guide dig i din oplæring. Vi tilbyder personalegoder som kaffe/te og fitness.
Kildeskov Svøm er Gentofte Kommunes tilbud om svømmeundervisning til alle, mens Kildeskov Seniorsport er Gentofte Kommunes tilbud om Seniormotion til alle pensionister bosat i Gentofte Kommune.
Til sammen er vi Kildeskov Svøm & Seniorsport, forkortet KSS. Se mere på vores hjemmeside kss.gentofte.dk eller på kildeskovshallen.dk.
Ansøgningsfrist
Samtaler holdes løbende og vi ansætter, når de rigtige kandidater er fundet
Arbejdssted
Gentofte Kommunes Idrætsanlæg, Kildeskovshallen, Adolphsvej 25, 2820 Gentofte
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst (Ny Løn).
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der inden ansættelse skal foreligge straffeattest og børneattest.
Eventuelle spørgsmål omkring stillingen kan stilles på mail til rini@gentofte.dk
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Rikke Cassim
Assisterende Halinspektør
Mobil: 20514472
Ansøgningsfrist: Snarest muligt